Semesterprojektet med titlen Wunderkammer  havde til formål at undersøge en offentlig bygning i byrummet med et begrænset program og vægt på den tunge, massive bygning opført hovedsageligt med teglmaterialer. Projektet centrerede sig omkring en særlig samling af skulpturer, buster, friser og arkæologiske genstande fra det nuværende Antikmuseum i Aarhus Universitetspark.

Projektet undersøgte arkitekturen i den offentlige sfære og byens rum, hvor Vor Frue Kirke var den overordnede kontekst. Projektets mål var at skabe en bygning, der tilbød muligheder for fordybelse i samlingen, samtidig med at den interagerede med byen og dens borgere som et markant element i byrummet.

Projektet mundede ud i en bygning der vægter byens interaktion på lige fod med udstilling og skaber en række rum der er let tilgængelige og giver mulighed for fordybelse, ikke kun i skulpturer.

Dette projekt har dybdegående studeret, hvordan boligens sociale og private rum udtrykkes i film, i dette projekts tilfælde; den japanske film Ohayo  af Yasujirô Ozu , og brugt denne viden som inspiration til boligens design. Boligen skal samtidig indskrive sig i et udvalgt sted i Latinerkvarteret i Aarhus.

Med udgangspunkt i en kube på 5 x 5 x 5 m er boligen blevet skræddersyet til én eller to generiske beboere med rum til ophold, madlavning, personlig hygiejne og soveplads.

Projektet er derfor mundet ud i en Mikrobolig der trækker på både den japanske tradition for åbenhed og samtidig forsøger at balancere det med den danske tendens til det mere introverte. Dette løses med en bygning man ikke kan undgå at interagere med, og selvom bygningen har store åbne glaspartier kan man stadig føle sig privat, blandt andet ved hjælp at trækonstruktionen.

I dette projekt har fokus været at redefinere hvad en stol er, og hvordan man interagere med den. Projektet forløb således at to gamle stole blev skåret ud i flere stykker. Et stykke fra hver stol er så blevet brugt til at skabe en ny form for stol.

Samlingen mellem disse to dele er udført i ask, og i dette specifikke projekt består samlingen af et sæde og en fod der indskriver sig i hvordan de to tidligere stole var konstrueret. F.eks. er den nye fod monteret med dyvler der er slået igennem huller som blev brugt til at lukke luften ud af stolens tidligere sæde.

Resultatet er en stol hvor to personer sidder over for hinanden og skaber et meget intimt og udfordrende møde mellem de to parter.

I projektet Metamorfoser  har fokus været at skabe rum ud fra volumener og flader. Af navnet Metamorfoser  skal det forstås at bearbejdningen af disse volumener skal ske som en form for transformation af den. I projektets første face er der benyttet skumblokke, og er bearbejdet ved hjælp af ortogonale snit og forskydninger, således at der stadig er en sammenhæng med blokkens oprindelige form.

I anden face er der benyttet flader frem for blokke, og i tredje face er pinde blevet introduceret. Som afslutning på hver face er en specifik skitse blevet udvalgt og konstrueret i 4 gange størrelse.

Man skal forestille sig at Navitas på Aarhus havn blev inddelt i en række høje værkstedshuse , som hver har deres egne beboer og sit ejet erhverv. Værkstedshuset  skal repræsentere en livsstil, hvor beboere lever og arbejder sammen i et åbent miljø. Visionen er at skabe et levende byliv i Navitas, ligesom man kender det fra Latinerkvarteret i Aarhus.

I dette projekt er der arbejdet med erhvervet kaffebar og risteri. Boligen er inddelt i 7 etager samt et tagareal. De tre nederste etager er dedikeret til café-område og risteri, og resten af etagerne er inddelt i forskellige små boliger.

Et af målene i projektet var, trods den nordvendte placering, at få lys ned i de forskellige etager. Dette blev løst ved at skabe et etage layout hvor gulvarealet bliver mindre og mindre. Bygningen læner sig derfor længere væk fra resten af navitas, jo højere op man bevæger sig.

I dette projekt har målet været at analysere et transformationsprojekt og finde frem til det essentielle greb i transformationen. Med udgangspunkt i denne analyse er en logomodel  blevet skabt; en model der viser hængslet , hvor det gamle møder det nye.

I dette projekts tilfælde er der kigget på Diener og Dieners  transformation af Museum für Naturkunde  i Berlin. Basen der repræsenterer det oprindelige, er udført i glittet skiltepap, og transformationen er udført i 3d printet ”træplastik”, plastik med et træindhold på 40%.

Igennem mit arbejde som grafiker for Kunstmuseum Brandts har jeg efterhånden udviklet en god håndfuld grafisk materiale. Lige fra flyers og årsrapporter, til 18 meter høje bannere. Her er et lille udvalg.

Produktdesign er et andet emne jeg er meget passsioneret over for, og bruger meget af min fritid på at design ting der løser småproblemer i hverdagen. Jeg tegner dem som regel i Autodesk Fusion 360 og printer dem på min 3D-printer. Nogle projekter udfører jeg også i træ, f.eks. den laserskårede lampe her, inspireret af det danske designikon Secto Octo. Flere eksempler på grafisk materiale og produktdesign findes i min Grafik-portfolio.